Bosnien–Herzegovina, Montenegro og Kosovo

Fra det søde campingliv gik turen videre til noget, der i højere grad ligner backpackerlivet. Mine sølle 35 læste sider i min bog vidner om, at jeg i hvert fald ikke har kedet mig. Tværtimod! Har allerede oplevet utroligt meget, set en masse smukke steder og mødt masser af søde og venlige mennesker. Udover en stjaalet iphone i Sarajevo er Balkanlandene alt andet end jeg forventede. Smukke landskaber, god mad og gæstfrihed. En ting ved rejselivet er, at jeg ofte bliver positivt overrasket. Gang paa gang maa jeg sande at mine fordomme paa ingen maader holder stik. Jeg prøver derfor at at minde mig selv om at ligge fordommene paa hylden og i højere grad vaske tavlen ren, inden jeg begynder at forestille mig for meget. Det er foruroligende, hvordan vi paavirkes af medierne og nyhedsstrømmen. Jeg er vokset op med krigen i Balkanlandene, men aldrig rigtig sat mig ind i konflikten. I mit hoved var et land som Kosovo langt bagefter udviklingsmæssigt, og jeg var stærkt overbevist om, at spor efter krigen ville være at se overalt. Det er svært at generalisere, naar jeg kun har set en lille del af landet, men hovedstaden i Kosovo, Pristina er en moderne by, med butikker paa strøget som Mango og Benetton, lækre restauranter og masser af smaa hippe cafeer, hvor de unge hænger ud med kaffe. Som jeg selv ville gøre hjemme i Kbh. Det er dejligt at blive overrasket paa den maade.

Hvad der nok har gjort mest indtryk paa mig de sidste par uger er, hvordan belejringen af Sarajevo i 90–erne for altid har sat dybe ar paa saavel byen som folkene. Det er vanvittigt at forestille sig en hverdag i en krigsramt by igennem 4 aar. Under belejringen var det kun muligt at faa forsyninger til indbyggerne via en 800 meter lang tunnel under lufthavnen, der kun er 1.40 m høj!! En dagsrejse der selvsagt var forbundet med stor risiko for sit liv.  Ligeledes er svært at forstå at Sarajevo 10 år tidligere var værtsby ved vinter-OL 1984, en verdensomspændende begivenhed. Serberne brugte under belejringen af Sarajevo bobslædebanen som skyttegrav, og borede huller i kanten, hvorfra de kunne skyde ned på byen. Billederne taler for sig selv.

Ellers har ugerne budt paa besøg hos helligs pilgrimssted for katolikker, river rafting i Tara Canyon i Montenegro (verdens 2. dybeste canyon efter Grand Canyon) med et par overnatninger ved floden, spring fra 18 m. bro, den særdeles smukke by Mostar i Bosnien, Bay of Kotor i Montenegro, kajaktur til smaa øde strande, et par pubcrawls, været paa toppen af et par bjerge og generelt forsødet min tilværelse med masser af bureks (en slags butterdej med forskellige fyld) og af flere omgange stiftet bekendskab med rakia (lokal snaps). Idag gaar turen videre til Makedonien, hvor jeg couchsurfer hos en pige.

 

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Bosnien-Herzegovina, Kosovo, Montenegro. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s