Efter nogle super skønne uger rundt i Balkanlandene, går turen nu videre til Grækenland, hvor jeg skal mødes med mine klatrevenner hjemmefra. Vi skal sejle rundt mellem øerne på en lejet sejlbåd og har selvfølgelig vores klatregrej med, så jeg vi kan få prøvet kræfter med klipperne. Nedenunder lidt billeder fra Kosovo og Makedonien. I Makedonien couchsurfede jeg hos en super sød og gæstfri pige, og jeg fik endda hjemmelavet ajvar med i rygsækken, som hendes forældre havde lavet. Ved Ochridsøen i Sydmakedonien boede jeg på det skønneste guesthouse med udsigt ud over søen. Nogle fantastisk dage med endnu engang skønne mennesker.
Må lige dele en sjov oplevelse. Sjoveste bemærkning (sagt i kunstbutik, ung kvindelig ekspedient) “we have very good artist here. All is made by handjob” det første halve sekund prøver jeg at holde masken, men må efter et fuldstændigt ukontrollerbart grineanfald forlade butikken. Pinligt og lidt synd for pigen. Anyways et farvel til disse fantastisk smukke lande, som bestemt fortjener mere opmærksom fra omverden. Også et farvel til mine elskede bureks (butterdejslignende sandwich med forskellige fyld) og rakia (hjemmebrygget alkohol), som serveres overalt i Balkanlandende. De lokale mener det kurerer alt, og mente helt bestemt det var vejen frem mod min ørepine!