Veninder

IMG_0597-0.JPG

Inden jeg forlod DK fik jeg en konvolut med fra mine veninder, som jeg først måtte åbne, når jeg sad i flyet på vej. Da mine planer ændredes og jeg istedet brugte 5 uger i Europa, følte jeg ikke, at det var berettiget at åbne konvolutten. Den blev derfor åbnet i flyet på vej mod Kirgisistan for 2 dage siden. Konvolutten indeholdte personlige breve og billeder fra mine gamle veninder fra Nordjylland. Sjove, skøre og ikke mindst pinlige anekdoter fra håndboldture, ferier og byture (nogle mere upassende end andre). Men også kærlige, smukke og tankevækkende ord. Alt gik lige ind i venstre side af brystetkassen, og der blev fældet et par tårer midt i turbulensen. Glædestårer når de er bedst.

Vi er en venindeflok på 7 der til trods for lange afstande og forskellige ståsteder i vores liv, har formået at holde sammen i snart 25 år. Det er et helt unikt venskab, der løbende har taget form, helt fra den spæde skoletid, igennem de udfordrende og vilde teenageår og ikke mindst i vores voksenliv. Udover at være bundet sammen på kryds og tværs indbyrdes kender vi hinandens familier og tilhørende historier på godt og ondt. Fordi vi netop kender hinanden så godt, er det nemt at være sammen, også selvom der nogen gange går halve og til tider hele år imellem. Der er intet der skal forklares og alt er som “det plejer”. Dejligt ukompliceret.

En gruppe af veninder – hver især med forskellige kvaliteter og karaktertræk. En masse unikke personligheder, der når vi er sammen går op i en højere enhed.

Manne du er rodehovedet med de distræte tendenser. Du gør typisk enten din mobil, pung, dankort eller sports bh (Thank God for gaffa) væk dagligt, men på mærkelig vis får du altid støvet det mistede op igen. Du er et af mest positive og antibrokkende menneske jeg kender, og ser altid det bedste i mennesker. Manne, du er hårdfør, modig og kaster dig frygtløs ud i vilde projekter, som fx. at vandre i bjergene alene med din rygsæk. En pige med stærke knogler i næsen (og i skinnebenene)! Manne, du er en inspirationskilde uden lige.

Johanne, du har altid været vores allesammen erstatningsmor. Du er en beskytter, der altid yder omsorg for andre før dig selv. Du passer på én, når håret skal holdes i en brandert og du har nok mere end 1000 gange hentet og bragt os alle i din lille dyt. Det går som regel godt, dog gik det rigtig rigtig skidt dengang, vi to 15 år gamle og ikke helt ædru, blev enige om, at vi kunne køre en knallert. Turen endte 150 meter senere pløjende gennem en hæk og frontalt sammenstød mod en husgavl. Det blev en dyr affære – knallerten var totalt skadet, og eneste måde at rode bod på sagerne, var at købe de sørgelige rester af et knallertlig.

Pyt du er en ener – især på det humoristiske plan. Du sætter altid en stemning og har altid en historie i ærmet. Helt sikkert en der kan få os alle til at ligge vandret. Hvis stemningen hænger en smule iklæder du dig toiletpapir eller gemmer dig under et par jakker i en dansktime eller tømmer en pagne i et par mundfulde. Du er vores bud på Elle Macpherson “the body”. En smuk grinebidder og sprængfyldt af energi.

Lene er vores allesammens håndboldtøs. Du har altid levet og åndet for din sport og du gør det med stil. Stærk som en okse, en fighter, der kæmper til allersidste sekund! Du er bramfri og du tør sige det, vi andre tænker. Jeg har budt dig lidt af hvert på vores ferier, men du har altid taget mine mere eller mindre heldige påfund med et smil på læben, når jeg nok i virkeligheden skulle have haft en skideballe.

Ag for sulan! Vi har haft rigtig mange år sammen. Folkeskole, håndbold, gymnasie og ikke mindst bageren i Føtex. Du er en følsom pige, der så sikkert som amen i kirken græder til børne MGP. Du er rap i replikken og mestrer snappy comebacks til fingerspidserne. Du er ikke så stor, men for sadan da, hvor er du bare stærk. Både hvad angår din lille skønne datter, men også rent fysisk. Guns der vil noget! Du er en humørspreder og så udviklede du konceptet “opkast i si”, som jeg i øvrigt stadig gerne vil have forklaret formålet med.

Lise din hvirvelvind. Du har altid gang i en masse ting og om nogen behersker du at have mange bolde i luften. Du er en super klog pige, der kan snakke som et vandfald. Ingen som dig kan fortælle en histore med så meget indlevelse, vilde fagter og ugentagelige vokaler som dig. Du har altid haft fis i rumpetten og snart boet i samtlige byer i Danmark. Det lader til at du nu har fundet din rette hylde i Kbh, som klart er i mit favør. Du er et gastronomisk geni og jeg håber du “venter på parkeringspladsen”, når jeg igen rammer staden.

En kæmpe TAK for jeres skønne breve. Det var rørende og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg kigger på dem på denne rejse. Vi ses dejlige damer 😚😚😚

IMG_0616.JPG

IMG_0595.JPG

IMG_0594.JPG

 

IMG_0618.JPG

IMG_0617.JPG

IMG_0619.JPG

IMG_0620.JPG

 

Advertisement
Dette indlæg blev udgivet i Kirgisistan. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s