Camilla støder til på turen og sammen tager vi toget længere nordøst på mod de trekkingvenlige bjerge. Den primære grund til at tage netop toget, er passagen via en 680 m. lang togbro, bygget i 1901, som skal føre os henover en 106 m. dyb kløft – gisp! Som vi nærmer os passagen slækkes farten gevaldigt, for at minimere presset på broen. De mistænksomme knagende lyde fra understellet og broen overskygges heldigvis af den billedperfekte udsigt, som strækker sig så langt øjet rækker fra begge sider af toget.

Vi begiver os ud på et 3-dages trek med vores unge humørbombe af en guide, JoJo. En rigtig spradebasse – fuld af fis og historier. De næstkommende dage traver vi gennem smukke forskelligartede landskaber, men det der virkelig gør turen unik, er de små afsidesliggende landsbyer, vi passerer igennem. Begge nætter overnatter vi hos lokale familier og overalt mødes vi med enorm gæstfrihed, venlighed og ydmyghed.

Istedet for at tage en af de traditionelle bådture ved Inle Lake, vælger jeg at tage på “madlavningskursus”, som jeg har fået anbefalet af to tyske piger. Dette indebærer bådtur ud til et af de lokale markeder omkring søen, hvor vi handler ind med vores guide, hvorefter turen går videre sydover mod bådmandens hus. Her tilbereder vi maden sammen med familien, og slutteligt fortærer den. Igen en super autentisk oplevelse, og væk fra det gængse touristtrack.

Jeg sætter mig for at besøge en Buddha-grotte fyldt med ikke mindre en 8000 buddhaer. Vejen dertil er lang og besværlig, men efter 2 trucks, 1 minibus og en tur bagpå en motorbike, rammer jeg endelig destinationen. Den ekstra lange transporttid havde jeg ikke kalkuleret med, og har derfor 30 min. til at løbe op ad trapperne, købe billet, finde et toilet, besøge grotten, og løbe ned igen for dernæst at gøre nøjagtig samme procedure baglæns fra, så jeg kan nå tilbage og fange min natbus, der skal fragte mig sydover. Pyha, nogen gange glemmer jeg, at 80 km. ikke er som 80 km. på E45 – det vil jeg huske på næste gang jeg brokker mig over udsigten fra den tyske autobahn. Man kan kke få det hele!

De sidste dage i Myanmar tilbringes i en lille hyggelig by sydpå. Vejen dertil bliver også lidt af en oplevelse da jeg skal skifte bus kl 4 om natten, og der er to timer til næste bus. En fyr hjælper mig med billetbvidere og tager my bag på hans scooter til en teeshop i nærheden. Herfra giver jeg munkene pandekager og ris idet de kommer forbi. Afsted i den næste bus, hvor jeg får plads nede bagerst sammen med en masse skolebørn. De synes det er vældig sjovt med sådan en turist, og der bliver knipset løs med cameratelefonerne. Mine poser som jeg har haft i tasken siden afgang fra Danmark, viser sig at være yderst gavnlige, idet den ene efter den anden kaster op grundet de snirklede veje. Jeg forguder mine “go-tur” piller og ingefærtyggegummi som jeg er dopet på, skruer op for min iPod og stikker hovedet ud af vinduet mens skolebørnene smider halv og helfyldte plasticposer ud af vinduerne.

Den skønne udsigt over floden fra guesthousets rooftop terrace, kompenserer gevaldigt for værelsets størrelse på knap 5 km^2. Bare lige for at give en ide, så kan jeg med mine 4 lemmer nå alle 4 vægge samtidig. Der er en ret buddhistisk Vibe på guesthouset og en dag efter morgenmaden falder jeg i snak med ham. Han fortæller bla. historien om dengang en munk kom ned til ham fra himlen. Jeg bliver ikke just mindre interesseret, da han fortæller han har en foto af munken, der svæver henover et templet. Desværre viser billedet kun en lyskrussedulle på himlen, som ofte opstår, når man tager billeder om natten. Anyways, manden er super inspirerende og vi får nogle gode snakke. Han giver mig en lille bog, som han anbefaler mig at læse “life is school – my mind is my friend”. Bogen fanger mig fuldstændig og næste dag helliges læsning, bananashakes og den smukke udsigt. Ingen planer, ingen seightseeing, ingen kontakt til mennesker. Bare mig og min bog. Når man sådan er på farten, er det skønt med sådan et break engang imellem.

Jeg er så småt ved at løbe tør for rent undertøj, og da jeg ikke kan nå at sende noget tøj til vask, begiver mig ned på det lokale marked for at købe trusser. Manden i biksen hiver den ene mormortrusse frem efter den anden. I min iver på at forklare den kære mand, at det er g-strengs trusser jeg er ude efter, får jeg uden nærmere overvejelse sagt “Åååhh you know, small, like åhhh sexy underwear”. Straks fortryder jeg mit ordvalg og føler mig kejtet til mode i den lille markedsbod. Manden lyser op et kort sekund, forsvinder herefter ned under bordet og nærmest kravler ind i et skab. Stolt og glad dukker han frem fra hulen med de mest kinky blondetrusser med silkesnore og andet pyntetingeltangel på. Det er vist meget sjældent de kommer frem fra mørket kan jeg fornemme. I min forlegenhed begiver jeg mig nu ud i en forklaring om, at det er vist lige er en kende for sexy. Gad vide hvornår jeg lærer at overveje mine ord, før jeg taler?

😎😎😎 LIVE large – TRAVEL light 😎😎😎