Inden jeg hoppede i mit 7-dages meditationsretreat ville jeg bestille en flybillet. Jeg havde Indonesien i tankerne men eftersom det er et land med over 17.000 øer, var det absolut ikke nogen gavn i udvælgelsesprocessen. Jeg må have andre parametre i spil, og søgte på billigste flybillet fra Thailand til Indonesien. Pilen ramte Bali – bestil – uden de store overvejelser.
Dagen efter at være lukket ud af min fuglekasse i retreatet flyver jeg derfor til Bali – en ø beboet af hinduer til forskel fra resten af det ellers muslimske Indonesien. De tydelige hinduistiske kendetegn ses overalt med offergaver, røgelse, blomster, farverige klæder og husaltre. Selvom øen i høj grad er præget af turismen, er det en autentisk oplevelse at køre rundt mellem rismarkerne og småbyerne på scooter. Det handler i bund og grund om at komme væk fra turistmekkaet, så er der masser af ægte liv at opleve og ikke desto mindre den ovenud venlige lokalbefolkning.

Mere nichebeskæftigelse – nu guldfisk! I mean…Why not? Man ved aldrig hvornår man lige står og mangler en slørhale…

Havepynt i mit skønne homestay i Ubud. Hey piger, det der med at proppe en blomste i øret skal man altså holde sig langt væk fra…bare et godt råd…

Indgangen til mit homestay i Ubud blev hver morgen dekoreret med friske blomster. Ligeledes blev der placeret røgelse, blomster, ris, kiks, cigaretter rundt omkring i haven på små husaltre. De små bananbladebakker med offergaver ses foran alle huse og butikker

2 x dyk på revene omkring Menjangan, nordvest Bali. Ikke så mange store fisk, men super flotte koraller

Med min størrelse fylder jeg 2 sæder, og må sidde med upassende spredte ben for at kan være der. Foran mig har jeg så 5 bakker med kyllinger, som fylder bemoen med en skøn dunst af fjerkræ og kyllingeprut.
Live large – travel light 😎
/L